Konsekvenser af funktionsnedsættelsen medfødt døvblindhed

Konsekvenserne af medfødt døvblindhed er yderst komplekse og alvorlige både i forhold til at udvikle og opretholde sammenhæng og mening i samspil med andre mennesker og i forhold til at forstå den fysiske verden.
Gennem synet og hørelsen modtager vi normalt en mængde ”gratis” informationer om verden omkring os, som er med til at skabe en følelse af sammenhæng. Personer med medfødt døvblindhed får ikke disse ”tilfældige” informationer. Selvom man har en funktionel syns- eller hørerest, er det stadig en rest, og behovet er derfor, at verden kommer inden for rækkevidde, hvis den skal kunne sanses. I stedet for at sanse verden i helheder bliver verden sanset i sekvenser, og disse sekvenser stykkes efterhånden sammen til større sekvenser. Denne proces tager lang tid, kræver god kognition og hukommelse.

Personer med medfødt døvblindhed er i risiko for ikke at udvikle sig i forhold til deres potentialer. Diagnosen, som er årsagen til døvblindheden kan betyde, at personer med medfødt døvblindhed udfordres med andre vanskeligheder. Disse vanskeligheder kan være af sensorisk, motorisk og/eller kognitiv karakter og kan betyde, at personen med medfødt døvblind har en meget svag læsbarhed. Med svag læsbarhed menes, at personer omkring personen med medfødt døvblindhed kan have svært ved at aflæse dennes kommunikative udtryk. Bliver udtryk ikke mødt, grebet og tillagt en betydning og dermed udviklet, går de i sig selv.

Udviklingshæmning som har sin årsag i en kombineret syns- og hørenedsættelse kan også medføre sociale og emotionelle forstyrrelser. Disse sekundære følger af døvblindheden fører til, at funktionsnedsættelsen ofte ikke opdages og forstås.

Når funktionsnedsættelsen ikke opdages og forstås, er der risiko for, at personer med medfødt døvblindhed diagnosticeres som personer med mental retardering eller autisme, og dermed får de ikke tilbudt den rette service, som kan sætte udvikling af sociale og kommunikative kompetencer i gang.